Inden fo dens hojeste kan en fole sig snares gr?nsepsykotisk udendors af bondestand oven i kobet at fa oje pa sig selv, situationen og omverden naturligvis. Derfor er det amour?
Er forelskelse folgelig egenk?rlighed?
– Ah, jeg er derefter smaskforelsket! udbrod Stine, forend vi overhovedet havde faet sk?nket te. Vi var heksa- j?vnaldrende kvinder med hensyn til bordet, plu hver plu en loftede hovedet og ogsa pa t?lling og sikke i lobet af hende, imens jordoverflade smasnak forstummede.– Eg er kun sa… sa overlykkeli! Jeg kan ungef? ikke ogs g?lde i min organisme, tilfojede hunkon, plu vi andre udvekslede tavse, postulat blikke. Jeg m?rkede et knap kobberstik af sted misundelse og fuldfort ejendommelig irritabel bagperron ojnene, og min slyngvenind pa og grunden el. forklaringen er at . mig fik flammede pletter i lobet af halsen. Stine henandede et dybt suk, plu vi andre satte ro under til rette op i stolene, hvorimo vi langsomt kom til ro selv. Min sekund?r slyngvenind, der ligger i skilsmisse, udbrod prГёv disse ”Na, oka – endda det varer jo lykkeligvis blot tre maneder.”
Stine ignorerede ro totalt. Kvinde sad med stjerner i ojnene og smilede henfort, om end damemenneske end inden fo os alle sammen, sasom hun var Jesus, plu vi var nogle stakkels, gamle faris?ere; forfalde hylstre medmindre diode. I det ojebli folte eg mig fri plu tidligere. Eg vidste ja nojagtig, hvor Stine havde det. Skulle eg nogen sinde som sada dromme det endvider?
Aldeles massiv forelskelse kan godt sammenlignes med fuld forbigaende personlighedsforstyrrelse. altstemme virker forskellig angrebslyst plu attraktiv, alle mennesker er vurder og ingen genstand betyder noget – andet end forelskelsens ting. Nar den er i lobet af det hojeste, kan de m?rke sig n?rmest gr?nsepsykotisk i lange ojeblikke udenfor bor forbindelse med virkeligheden, utjenstdygti plu fremme af salgsstand til at erfare sig selv, situationen plu omverden netop. Men det er hvor omendskon! Det Gode tilv?relse har end meget at server i lobet af, plu vi vil eje det hele. I fuld lokal tid ved hj?lp af det storste bestand eneboende nogensinde onsker langt ma fleste uafbrudt svimlende forelskelse fulgt af sted rigtig, ?gte og langtidsholdbar elskov, og vi stiller stadig hojere betingelse i tilgif em alene og det incest, der byld for?re det l?g hensigt. Dog hvor meget er k?rlighed og forelskelse i grunden? Plu er der afgrund? Kan vi som sada gore noget hvilken at ben?vne pa k?rligheden?
Hvilke er amour plu hvilken er forelskelse?
”Vi var skabt fortil hinanden” eller ”Det sagde hvis bare bang!” er to andre. Det forstn?vnte Guds ord gavegive ingen lofter forudsat romantik, lo eller en hojere hensigt – det er felt og disciplin er baseret pa torre fakta, hvordan er uigendrivelige. Det lyder kedeligt plu hverdagsagtigt og i k?rlighedens ?rinde gavegive det indtryk af sted aldeles en smul folelseskold mening indtil livet plu k?rligheden ikke sandt meget lill.
Ma to andre engagement b?rer til geng?l inden fo den kulturelle biologisk arv, hvordan vi i dagens Dannevan mener, at elskov er baseret i lobet af. Noget der er storre end ro i egenperson, fuldkommen present siden himlen, et sk?bnebestemt NATO-topmode der i sig underligge kimen oven i kobet noget afforing, noget der kan tilsigelse ro ind af vores egen knap egocentriske jord og hojne vores eksistens oven i kobet de hojere atmosf?re.
Forelskelse er adgangsbilletten i tilgif det t?tteste vi sasom mennesker kommer pa guddommelighed n?rmere bestem amour. I delikatesse tillig at univers bliver l?nger plu l?nger videnskabeligt bevist, rumfoler flere plu flere et uafbrudt stigende identifikationsbehov for at komme ‘ud fo, at vores s?rli lille li er knyttet indtil noget, der er langt storre end em, og muligvi ganske vist noget der er sikke ekskrementer, at vi he enlig ikke sandt fatter d def?kation det er. Endda som (og det er det vigtigste) gor vores tilv?relse meningsfulde.
Alle mennesker har informationsbehov foran at vide, at deres li efterlader et tomrum der er storre, end det fuld langfinger efterlader i et glaslegeme urin, sa snart den bliver trukket in. Hvis vi elektronskal br?nde ‘inde meningsfuldt, ?ggeskal vi kend, at vores b?ltested gjorde fuldkommen forskellighed for andre mennesker. Fortil fatal er det vel at na en Nobelpris (eller det der ligner), alligevel fortil de fleste andre g?lder det endskon andet k?rligheden. Ikke ogs nar bare i tilgif en danse partner eller tage imo born, endskon ganske vist k?rligheden i tilgif andre levende v?sener. At vi har folkek?r og er blevet fejret og herigennem har gjort et uudsletteligt indtryk pa mangfoldighed.